Kjærstrup Chokolade

Bæredygtig chokolade – lavet på Bornholm

Familien Kjærstrup har siden 1999 haft en passion for at skabe chokolade i absolut topkvalitet. Alle produkter er håndlavede og fremstillet med bæredygtig kvalitetschokolade – med respekt for både håndværket og råvarerne.

Det hele begyndte i en lille butik i Snogebæk på Bornholm, hvor de første flødeboller og fyldte chokolader blev skabt. Siden da er chokoladeværkstedet vokset markant med flere butikker, heriblandt i Rønne, Gudhjem og Svaneke, samt et stærkt fællesskab af passionerede kollegaer. Fælles for dem alle er kærligheden til god chokolade og ønsket om hver dag at give kunderne de bedste smagsoplevelser – præcis som da det hele startede.

Hos os kan du ikke kun nyde de lækre chokolader – vi byder også på en hyggelig gårdhave i Snogebæk, hvor du kan slappe af og forkæle dig selv med baristakaffe. Her har du også mulighed for at smage vores populære flødebolle-softice, som allerede er blevet en favorit blandt mange.

Når solen skinner, rykker vi også ud i sommerlandet med vores isbil. Du kan blandt andet finde os på Ringsted Festival, Folkemødet og forskellige livsstilsdage rundt omkring i landet, hvor vi spreder gode smagsoplevelser og ægte sommerstemning.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en verden af chokolade, kaffe og søde fristelser.

Butik
Hovedgade 9, 3730 Nexø
2725 9800

Bliv medlem

Arbejder du i den bornholmske fødevaresektor? Hvad end du er fødevareproducent, restauratør, logistikpartner, arrangerer events eller arbejder med uddannelse – så er der plads til dig i foreningen.

Bliv en del af Gourmet Bornholm og vær med til at understøtte og videreudvikle den bornholmske fødevarefortælling og -kultur.

Cookie-indstillinger