Forside / Blog / Ny fødevarestrategi skal styrke Bornholm som fødevareø

Ny fødevarestrategi skal styrke Bornholm som fødevareø

Bornholms Kommunalbestyrelse har nu vedtaget en ny fødevarestrategi for perioden 2026-2029. Strategien er udviklet i samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Campus Bornholm og Gourmet Bornholm – i dialog med en lang række lokale virksomheder og aktører fra fødevareerhvervet.

I Gourmet Bornholm glæder vi os over, at der er bred politisk opbakning til fødevareerhvervet og til den fortsatte udvikling af Bornholm som fødevareø og gastronomisk destination.

Den nye strategi sætter en fælles retning for arbejdet med blandt andet:

  • lokale værdikæder og bornholmske råvarer,
  • udvikling af fødevarevirksomheder og iværksætteri,
  • samarbejde på tværs af branchen,
  • uddannelse og arbejdskraft,
  • samt koblingen mellem fødevarer, turisme og oplevelser.

Bornholm har gennem mange år udviklet en stærk position indenfor kvalitetsfødevarer og madoplevelser. Strategien bygger videre på det arbejde og skal være med til at sikre, at fødevareerhvervet fortsat udvikler sig og skaber værdi for både virksomheder, borgere og besøgende.

Hos Gourmet Bornholm er vi stolte af at have bidraget til udviklingen af strategien og ser frem til det videre arbejde med at omsætte ambitionerne til konkrete samarbejder, projekter og initiativer sammen med erhvervet og vores mange samarbejdspartnere.

Du kan læse strategien her

Cookie-indstillinger